Analyse af Kolding havns betydning for oplandets
erhvervsudvikling.

Kolding Havn er en fremragende forretning for Kolding kommune.
Kolding Havn er en økonomisk dynamo for lokalsamfundet. Det viser en analyse af Kolding Havns betydning for oplandets erhvervsudvikling, som netop er blevet afleveret til bestyrelsen for Kolding Havn.
Byrådsmedlem Christian Haugk(S), der er formand for Kolding Havn, er begejstret for analysens konklusioner.
- Kolding Havn er en fremragende forretning for Kolding kommune, siger Christian Haugk med henvisning til den objektive analyse, som nu foreligger. – Med tørre tal har vi nu et klart billede af, hvor stort et økonomisk aktiv en driftig erhvervshavn er for lokalsamfundet, lyder hans personlige konklusion efter nærlæsning af analysen.
- Tag bare dens opgørelse over direkte beskæftigede ved Kolding Havn, fortsætter Christian Haugk: - Antallet er 2.005 personer, der fordeler sig med 1.349 i den såkaldte maritime klynge og 656 i den såkaldte ikke-maritime klynge. Og med en direkte produktionsværdi, der udgør 2.506.000.000 kroner. Disse tal er reelle og omhandler blot de direkte værdier.
I virkelighedens verden, hvor også de afledte værdier indgår, er tallene endnu bedre; både med hensyn til antal beskæftigede, skatteprovenuets størrelse og produktionsværdien.
Og så er Kolding Havn unik sammenlignet med de øvrige, mellemstore havne. Vi er et omladested for gods, et transportcenter, der som noget ganske exceptionelt kan tilbyde håndtering af gods til og fra de tre transportformer bane, skib og bil. Ja, faktisk er Kolding Havn en kæmpe drejeskive for godstransporten i hele regionen.
Analysen bekræfter vores tro på fremtiden for Kolding Havn, slutter Christian Haugk, der ikke lægger skjul på, at udvidelsesplanerne for havnen bør betyde erhvervelse af flere arealer og overvejelser omkring flytning af lystbådehavn Nord til Marina Syd.
Analysen er udført af NIRAS Konsulenterne A/S og anvender en metode, som er udviklet af Syddansk Universitet. Metoden, der er udviklet for brancheforeningen Danske Havne, gør det muligt at vurdere havnens bidrag til beskæftigelse, indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi.
Læs hele analysen på Kolding Havns hjemmeside www.koldinghavn.dk
For flere oplysninger og uddybende kommentarer, kontakt venligst Christian Haugk på telefon
21 46 62 66.
Med venlig hilsen
Christian Haugk