 |

|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 Trafik- og miljøanalyse af Kolding Havn |
 |
 |
 |
Rapporten 'Trafik - Miljøanalyse, Kolding Havn' fra maj 2001 har to formål: - at kortlægge godsflowet fra Kolding Havn
- at beskrive de påvirkninger af miljøet, som godstransporten medfører
Blandt de spørgsmål, som søges belyst i rapporten, er:- Hvordan fordeler godset fra havnen sig ud i regionen?
- Vil det spare Kolding for miljøbelastning, hvis godset i stedet blev bragt til en fælles Trekantområde-havn i Fredericia?
- Hvordan ser det ud om 15 år, hvis vi i dag beslutter, at havnen skal ophøre med udløbet af de eksisterende lejekontrakter på havnearealerne?
Konklusioner Blandt hovedkonklusionerne i rapporten kan nævnes:- Kolding Havn betjener et opland, der består af hele Jylland og Fyn
- Cirka 55 procent af godset går til næroplande indenfor en radius af 50 km
- Skulle den samme godsmængde bringes til havn i Fredericia og herfra videre med bil til de samme virksomheder, som i dag aftager godset, ville transportarbejdet stige med 5 procent, og antallet af lastbiler til havneområdet og dets virksomheder med 17 procent. Emissionerne ville ændre sig: med: CO +10 procent, CO2 +15 procent, HC +12 procent, NOx +12 procent, Partikler +13 procent og SO2 falder 76 procent
- Hvis havneaktiviteterne besluttes udfaset vil der gå op til 20 år, før væsentlige arealomdannelser kan igangsættes og op til 30 år før disse kan fuldføres
- Godstrafikken til og fra havnen udgør ca. 8-10 procent af antallet af køretøjer på Jens Holms Vej
- Emissionerne fra trafikken affødt af Kolding Havn i hele Jylland-Fyn området udgør ca. en femtedel af emissionerne fra lastbiltrafikken på motorvejs-strækningen indenfor Kolding Kommune (ca. 9.000 lastbiler/døgn i 1999)
Rapporten er udarbejdet af Nellemann Konsulenterne A/S for Kolding Kommune.
|
 |
 |
 |
 |
|
 |